At sikre, at websites er tilgængelige, er ikke kun god praksis – i mange tilfælde er det et juridisk krav. I USA afhænger den gældende lov af, hvem der ejer eller driver websitet. Nogle websites (f.eks. personlige blogs) er ikke juridisk forpligtede til at være tilgængelige, men de fleste offentlige og erhvervsmæssige websites er dækket af en af tre hovedrammer.
Overblik: Amerikansk lovgivning om webtilgængelighed
Lov / Regulering | Hvem det gælder for | Påkrævet standard | Vigtige datoer / noter |
ADA, Title II | Staters og kommuners websites | WCAG 2.1 AA | DOJ’s endelige regel (apr. 2024). Frister: 24. april 2026 (≥50.000 indbyggere) eller 26. april 2027 (<50.000). |
ADA, Title III | Virksomheder og organisationer, der er åbne for offentligheden (“places of public accommodation”) | Ingen formel standard i loven, men WCAG 2.1 AA bruges bredt i retssager og forlig | Over 4.000 retssager årligt (2023–2024). Ingen føderal erstatning, men statslove kan give erstatning. |
Section 508 | Føderale myndigheder og leverandører | WCAG 2.0 AA | Standard siden “508 Refresh” i 2018. Mange myndigheder følger frivilligt WCAG 2.1. |
Ingen lov | Rent personlige, ikke-kommercielle websites uden forretnings-, myndigheds- eller uddannelsestilknytning | Ingen juridisk pligt | Stærkt anbefalet af hensyn til inklusion og bedste praksis. |
ADA Title II – Staters og kommuners websites
Title II i Americans with Disabilities Act (ADA) dækker websites og digitale tjenester leveret af statslige og lokale myndigheder.
I april 2024 vedtog det amerikanske justitsministerium (DOJ) en endelig regel, der kræver, at disse websites skal overholde WCAG 2.1 AA. Fristerne varierer afhængigt af befolkningens størrelse:
24. april 2026 – for enheder med 50.000 eller flere indbyggere.
26. april 2027 – for enheder med færre end 50.000 indbyggere.
Dette er i dag det mest klare og formelle krav om tilgængelighed i amerikansk lov, hvor WCAG direkte er indskrevet i reguleringen.
ADA Title III – Offentligt tilgængelige virksomheders websites
Title III i ADA dækker websites, der drives af virksomheder og organisationer, som er åbne for offentligheden (såkaldte “places of public accommodation”).
Title III fastsætter ikke selv tekniske standarder for websites. Domstole og DOJ har dog konsekvent fortolket loven som gældende for websites og mobilapps. I praksis er WCAG 2.1 AA blevet den forventede standard i retssager og forlig.
Udvikling i retssager
Kun 57 ADA-relaterede websager i 2015.
I 2018 steg dette til 2.285.
I 2023 og 2024 stabiliserede antallet sig på over 4.000 årligt, hvor New York og Florida stod for næsten 40 % af sagerne.
(Kilde: Accessibility Works – ADA lawsuit trends)
Retsmidler
Under Title III kan:
Sagsøgere få dækket advokatomkostninger og få pålagt krav om udbedring (injunctive relief).
Føderal ADA-lov ikke give erstatning, men statslove (fx Californiens Unruh Act) kan.
Section 508 – Føderale websites og leverandører
Section 508 i Rehabilitation Act gælder for:
Føderale myndigheders websites og digitale tjenester.
Leverandører, der leverer teknologi til føderale myndigheder.
Siden “508 Refresh” i 2018 er standarden blevet tilpasset WCAG 2.0 AA.
Dette sikrer, at føderale krav er i tråd med internationale tilgængelighedsstandarder, selvom mange organisationer frivilligt vælger at følge WCAG 2.1 AA for at imødekomme moderne forventninger.
Hvad med personlige websites?
Rent personlige eller informationsbærende websites – f.eks. en privat blog uden forretnings- eller myndighedstilknytning – er generelt ikke juridisk forpligtede til at overholde tilgængelighedsstandarder. Der findes ingen klar håndhævelse under føderal lov.
Alligevel er tilgængelighed stadig bedste praksis, fordi:
Det sikrer inklusion.
Det mindsker risikoen for kritik eller omdømmeskade.
Det forbereder websites på fremtidige reguleringer, da amerikansk lovgivning om digital tilgængelighed fortsat udvikler sig.
Eksempler på forlig og domme
Target (2006) – Betalte 6 mio. USD i erstatning og forbedrede tilgængeligheden efter søgsmål fra National Federation of the Blind.
Robles v. Domino’s Pizza (2019) – Højesteret afviste at tage sagen, hvilket bekræftede, at ADA også gælder for websites og apps.
Netflix (2012) – Forpligtet til at levere undertekster på alt streamingindhold og betalte 755.000 USD i advokatsalær.
Disney (2011) – Betalte op til 1,55 mio. USD i advokatsalær og foretog forbedringer af tilgængeligheden.
H&R Block (2014) – Betalte 100.000 USD i samlede bøder og blev pålagt at gøre deres website tilgængeligt inden næste skattesæson.
Opsummering
Title II (ADA) – Staters og kommuners websites skal overholde WCAG 2.1 AA (frister i 2026–2027).
Title III (ADA) – Offentligt tilgængelige virksomheders websites er omfattet, og domstole forventer WCAG 2.1 AA som standard.
Section 508 – Føderale myndigheder og leverandører skal overholde WCAG 2.0 AA.
Personlige, ikke-kommercielle websites – Ingen juridiske krav, men tilgængelighed anbefales stærkt.
Vi har brugt ChatGPT til at oversætte den engelske version af denne artikel. Hvis du ser noget, der skal ændres, bedes du kontakte vores supportteam.