Silktide er anderledes end de fleste værktøjer til webstedsanalyse ved, at det ikke kun ser på den downloadede kildekode for en side. I stedet ser det den beregnede kilde, som er den HTML, som siden skaber efter at have kørt eventuelle scripts.
For udviklere, der er bekendt med Chrome, er dette forskellen mellem at se en sides kilde (højreklik, "Vis sidekilde") og inspicere den aktuelle side (højreklik, "Inspicér").
Den første er kildekoden, som den blev skrevet. Den sidste er den HTML, som brugeren ser efter, at al JavaScript er kørt.
Denne forskel er vigtig, da den tillader Silktide at teste webapplikationer og mange webteknologier, der traditionelt var usynlige for bots. Vi kan se og teste brugeroplevelsen ligesom en rigtig person kan, hvilket betyder, at vi kan teste ting som mobil layout og identificere JavaScript-fejl.
Men som et resultat kan nogle udviklere blive forvirrede over, hvorfor den kildekode, de ser i Silktide, ikke matcher den kildekode, de skrev på deres side.
Forestil dig, at du havde en HTML-side som denne:
<html> <body> <h1></h1> </body> <script>document.querySelector('h1').innerHTML="Hello world";</script> </html>Silktide ser den beregnede HTML for dette, som ville se sådan ud:
<html> <body> <h1>Hello world</h1> </body> <script>document.querySelector('h1').innerHTML="Hello world";</script> </html>Bemærk, hvordan scriptet er blevet udført, og ændringen til H1-tagget er inkluderet.